URBANblog

Møgfodgængere, hippokællinger og lortefirbenede fisseoptøningsmaskiner…

Nu er jeg fandme snart træt af de møgkællinger, som befærder dyrehaven på deres møgbelortede langhårede fisseoptøningsmaskiner. Jeg rider selv på islandsheste, så dette indlæg skal tages cum grano salis*.

Allerførst vil jeg lige rette en misforståelse for møgfodgængerne. Skispor er beregnet til at løbe på ski i. IKKE til at vade rundt i. I dyrehaven findes der 4 meter brede stier det meste af vejen rundt. Der er nogle, som har brugt en masse arbejde på at lave skispor ude i kanten af disse brede skovstier. Hvorfor er det så, at I møgkællinger absolut skal vade lige der, hvor der er lavet skispor? Tag dog nogle støvler på, så I kan gå i sneen i stedet for!!Og det gælder også jeres små behårede savlende firbenede møgkøtere. Hold dem VÆK fra skisporene!! Bliv indenfor og strik sweatere og benvarmere for helvede! Jeg er fuldstændig ligeglad! I skal bare sidde i et lokale og dyrke alt det hjemmestrik og husmorsysler, som I har lyst til, inkl. lave kartoffeltryk på jeres møgungers alt for brede øh fløjlsbukser! Og jeg kan godt fortælle jer en ting. Når jeg er færdig, kommer der ligeså mange møgkøtere ud fra dyrehaven, som der kom japanere ud fra Hiroshima i 1945 (0) så mange! Og hvis I ser en bil fra skov- og naturstyrelsen, så bed ham om at tage en café latte med til mig! Og den skal være med SØDmælk!!

Nå det så er sagt, så havde jeg en interessant samtale med en egocentrisk møgkælling, som helt bevidst red på sin store møgfisseoptøningsmaskine direkte i det skønneste skispor, hvorved hun ødelagde det totalt eftersom møgdyrets hove går lige igennem. Jeg spurgte hende og hendes veninde pænt om ikke de kunne lade være med at ride lige i skisporet, som er 40cm bredt, når der er 4 meter vej og sti, som de kan ride på. Til det svarede hun: “Jamen, der er jo skispor overalt”. D’OH!!!! Fuck hvor blev jeg sur. Men det skulle ikke være sidste gang idag. Senere stødte jeg på to gamle overklasseløg på deres præmieponyer af nogle langbenede bæster. De to svansede idioter red med hængende håndled og et overlegent latterligt overklasseudtryk i deres latterlige grødhoveder. Da jeg spurgte dem, fik jeg at vide, at det faktisk var et ridespor, som de red i. Men skisporet er stadigvæk kun 40cm bredt. Og der er 4 meter at ride deres fordømte krikker rundt i.

Nu var jeg så ophidset, så jeg bed i skistaven for ikke at komme til at jage den op i røven på et af møgdyrene.

Så til alle jer latterlige hippoliderlige dyrehavehestekællinger. Ved I hvad? Heste, det er noget, som man skyder med sin riffel, hvis man har en stor fed Carl Gustav (Svensk riffel til elgjagt)! Og det har jeg! Held og lykke med jeres alt for små pelsdyr!

Alle mine heste er søde og rare, men de har osse fået tæsk. Nu er det så let med den slags heste, jeg laver. De er så kloge. De skal kun have tæsk én gang. Niels Hausgaard / Hippologisk 1987

Se her er virkelig en mand, som ved noget!! Jeg bøjer mig i støvet, Niels!

* Nu kommer vi tilbage til det her ‘cum grano salis’. Det betyder noget i stil med ‘med et saltkorn’… Det vil jeg tage helt bogstaveligt. Nu vil jeg anskaffe mig et haglgevær, tømme patronerne for hagl og komme saltkorn i. Så vil jeg tage det med ud i dyrehaven - og den første den bedste møgluder, som jeg ser ride rundt i skispor på sin alt for møgbelortede fisseoptøningsmaskine, vil jeg sende et skud salt lige i røven på. Og derefter hesten. Nuvel, enhver møgkælling, som har tæsket sin krikke og derfor ved, hvordan den reagerer, burde have en klar fornemmelse for, hvad en røvfuld salt vil gøre ved den! Og enhver kælling, som er blevet spanket i røven med en ridepisk (og tro mig, du er ikke den eneste, så indrøm bare at du kan li’ det) burde også have en klar fornemmelse for, hvad en røvfuld salt vil gøre ved sædet.

I er nogle røvhuller allesammen! Og lad der så for helvede være plads til at alle kan nyde sneen!

God fornøjelse derude. Hævnen er sød!

En aften i kulturberigelsens tegn…

Efter at have læst noget af det svineri og de racistiske kommentarer, som står at finde på uriasposten, besluttede jeg mig for at gå til et åbent debatmøde med Muslimer i Dialog på Nørrebro i aftes. Oplægget havde Zaki Youssef og Nidal Abu Arif som hovedtalere. Det var meget spændende. Jeg vil skrive mere om dette i løbet af de nærmeste dage og også bringe nogle billeder; men for nu vil jeg bringe et citat fra Nidal, som havde følgende at sige om demonstrationer og optøjer i Danmark. Og så et enkelt fra Zaki.

Nidal Abu Arif:

»Det, som har irriteret mig mest ved demonstrationerne i Danmark på det sidste, er, at det er vores ansvar - og også mit ansvar - hvis jeg ser en ung mand begynde at brænde det israelske flag, at stoppe ham. Ikke for Israels skyld, men for Palæstinas skyld. Lad ham ikke få hans 5 minutters eller 5 sekunders berømmelse i fjernsynet på vores bekostning. Stop ham, men gør det for Palæstinas skyld, fordi det har intet formål. Folk i Gaza er holdt op med at brænde det israelske flag. Hvis vi står i en demonstration i Danmark, og der er en der råber ‘khaebar khaebar’ - Stop ham - fortæl ham, ‘hvad har du gang i? Ved du, hvad Khaebar det er? Ved du, hvad det hentyder til? Ved du, hvilken betydning det har? Ved du, hvilket signal det sender?’ Hvis du finder en, som har det der Hamas pandebånd på, så spørg ham: ‘Hvad laver du her? Rejs til Gaza. Fjern det banner. Du ligner sådan en militant person, som måske har det bedre dernede.’ Og jeg er sikker på, at de folk, som render rundt og laver ballade, hvis de havde været i Gaza - og man har set dem også i 2006 - Hvis de havde boet i Gaza, så ville de have råbt om hjælp. Evakuér os! Det skete i 2006. Alle palæstinensere, som har været på ferie i Libanon, har råbt til den danske stat - ‘Evakuér os, vi vil væk herfra’. Så det er jeres ansvar - også at skrive til de organisationer, som arrangerer demonstrationer. Skriv til dem, at de hjælper ikke Palæstina på den her måde. Hvis I vil arrangere en demonstration, så gør det ordentligt - og vigtigst af alt - at I er klar over og ved, at I har kontrol over demonstrationen. Det er meget vigtigt. Men husk også at udbrede budskabet. Hvis du finder en under en demonstration, som har et skilt eller som har en davidsstjerne med nazi-tegn, så fjern det. Folk kan ikke forstå det. Det sender forkerte signaler, og I vil ikke finde forståelse blandt danskere på den måde. Det tjener ikke noget formål.«

»I skal ikke være bekymrede for min familie i Gaza. De har det efter omstændighederne godt. Det kan ikke blive meget værre end det, der sker lige nu - selv hvis de skulle blive ramt. Sådan er det i Gaza. Når man lever i Gaza, så tænker man altid på det værste, men håber på det bedste. Vi skal tænke på hele Gazas befolkning og på, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe folk i Gaza ved at fortælle deres historie. Jeg er måske ikke den bedste til at formidle budskabet, for jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan min familie lever i Gaza. Det er næsten ubeskriveligt, hvordan deres situation er. Lad os håbe på, at det snart er ovre, og lad os håbe på, at det aldrig vil gentage sig igen, hverken i Israel, Palæstina eller for den sags skyld noget andet sted i verden.«

Zaki Youssef (som havde besøgt Vestbredden):

»Det var rigtig inspirerende at møde de her mennesker i Jenin, som var vokset op med massakren i Jenin og set halvdelen af deres familie blive slået ihjel. De var overhovedet ikke aggressive mennesker. De var virkelig varme og store mennesker og givende og gavmilde. Det var der, vi mødte de dejligste mennesker. Jo værre de havde haft det, jo stærkere følte man nærmest, at de var, og jo mindre behov havde de for at vise, at de var nogle hårde hunde. Alle dem, som vi ser gå rundt på gaden og spiller hard-core her i Danmark, sådan noget så jeg slet ikke dernede. Slet ikke. Tværtimod - alle de, som havde siddet 7 år i israelske fængsler og blevet tortureret og jeg ved ikke hvad. Det var de dejligste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Det, synes jeg, er meget godt lige at tænke over.«

Muslimer i Dialog: http://www.m-i-d.dk/default.asp?side=aktiviteter&id=148

P.S.: Noget af det, som de begge prioriterede, var, at konflikten ikke er religiøs eller handler om religion. Det er ikke en kamp imellem muslimer og jøder. Det er først og fremmest en politisk konflikt. Næste møde vil være d. 26/1-2009. Tankevækkende at ikke ét eneste af de store medier var til stede ved et møde, hvor muslimer inviterede til dialog!

Long-Term Follow-Up Studies: An Update on Schizophrenia.

Forord: Jeg har af Brian Koehler fra New York fået lov til at oversætte denne artikel til dansk og bruge den i den generelle debat, da han ligesom jeg mener, at forskningen på dette område er meget vigtig. Det er en artikel, som handler om tværkulturelle langtidsstudier for skizofreni. Brian Koehler skriver desuden, at mange er uvidende om resultaterne af disse studier, specielt når det gælder udviklingslandene, hvilket jeg også holder med ham i. Jeg vil foreslå, at man læser artikelen i sammenhæng med Dennis Persson og Lena Karin Erlandssons artikel: Time to reevaluate the machine society: post-industrial ethics from an occupational perspective . For derigennem måske at kunne gøre sig nogle overvejelser omkring årsagen til, at skizofrenipatienter generelt har bedre forudsætninger for helbredelse i udviklingslandene end i den vestlige verdens I-lande. Et uddrag af Persson og Erlandssons artikel kan findes her: The Ethics of The Machine . Man kunne få den tanke, at vi i den vestlige verden ville få mere ud af at udveksle synspunkter med U-lande frem for at forsøge at tromle vores egen livsstil igennem, når nu den beviseligt på nogle punkter er mere skadelig end i andre dele af verden. Det er klart, at man så i andre dele af verden har nogle andre problemer at slås med, hvorfor en udveksling af idéer gennem fredelige tiltag måske nok ville være at foretrække frem for den ‘raslen med sabler’, som har præget en stor del af det sidste århundrede og starten på det nye årtusinde. Jeg ser med spænding frem til ISPS-2009 : “The 16th International Congres of Psychotherapy for Schizophrenia and other Psychoses” i København, Bella Center, June 15 to 19, 2009.

Brian Koehler er professor ved New York University’s post-doctorale program inden for psykoterapi og psykoanalyse, the New York University School of Social Work, the City University of New York, Graduate Division og the Long Island Graduate Division. Han har en bog på vej: The Psychoses: Brain, Mind and Culture . Brian Koehler er også ansat ved fakulteteterne tilhørende institutterne for moderne psykoterapi, The Manhattan institute for Psychoanalysis, og The Psychoanalytic Psychotherapy Study Center, hvor han også er analytisk supervisor. Jeg overlader ordet til Brian Koehler:

Opfølgning på Langtidsstudier: En Update på Skizofreni.

Brian Koehler PhD
New York University

Det estimeres at cirka 20 millioner mennesker i verden lider af det, som vi kalder skizofreni. Jeg tænker, at det vil være nyttigt at opsummere de seneste data fra langtidsstudier i skizofreni, da der stadigvæk hersker så mange myter på området. Jeg har udledt information i det følgende delvist fra “Beyond dementia praecox: findings from long-term-follow-up studies of schizophrenia” af Joseph Calabrese og Partrick Corrigan, offentliggjort i “Recovery in Mental Illness: Broadening Our Understanding of Wellness” redigeret af Ruth O. Ralph og Patrick W. Corrigan i 2005 for American Psychological Association og Kim Hopper and colleagues (2007) “Recovery from Schizophrenia: An International Perspective - A Report from the WHO Collaborative Project, The International Study of Schizophrenia”, udgivet af Oxford University Press.

Med hensyn til alle de 10 langtidsstudier, konkluderede Calabrese og Corrigan (2005):

“Hvert enkelt af disse studier fandt, at snarere end havende et progressivt forværret forløb, har skizofreni en heterogen række af forløb fra - alvorlige tilfælde, som kræver gentagne- eller sammenhængende indlæggelse(r) - til tilfælde, hvori en enkelt sygdomsepisode bliver fulgt op af fuldstændig bedring af symptomer. Fundene, som er rapporteret i disse studier, indikerer som helhed, at cirka det halve af deltagerne kom sig eller forbedrede tilstanden signifikant over en længere periode, hvilket antyder at bedring eller helbredelse er meget mere almindeligt forekommende end tidligere antaget” (p.71).

The World Health Organization International Study of Schizophrenia

WHO-studiet i skizofreni er et langtids opfølgningsstudie af 14 kulturelt forskellige, behandlede incidenskohorter og 4 prevalenskohorter bestående af 1,633 personer diagnosticeret med skizofreni og andre psykotiske lidelser. De generelle udfald ved 15 og 25 år blev vurderet til at være gunstigt for mere end 50% af alle deltagere. Forskerne observerede at 56% af incidenskohorterne og 60% af prevalenskohorterne blev bedømt som helbredte. De deltagere, som havde en specific diagnose inden for skizofreni-spektret, havde en ‘recovery rate’, som var tæt på 50%. Geografiske faktorer var signifikante både når det gjaldt symptomer og sociale handicap. Visse forskningslokaliteter var associeret med en større chance for helbredelse selv for de deltagere, som havde et ugunstigt tidligt begyndende sygdomsforløb. Forløb og udfald for personer diagnosticeret med skizofreni var meget bedre i udviklingslandene end for sådanne personer i den udviklede verden bestående af Vesteuropa og Amerika.

Det første af WHO-studierne, the International Pilot Study of Schizophrenia (IPSS), bedømte 1,202 personer diagnosticeret med skizofreni i 9 lande. Resultatet viste, at personer med skizofreni i udviklingslandene (eksempelvis Columbia, Indien, Nigeria) havde bedre udfald end personer fra undersøgelser i udviklede lande (eksempelvis Rusland: Moskva, England: London, Tjekkiet: Prag, Danmark: Århus). Samlet set blev 52% af personerne i udviklingslandene vurderet til at ligge i den bedste kategori for udfald (defineret i dette studie som kun én initial episode, fulgt af fuld eller delvis helbredelse) sammenlignet med 39% i de udviklede lande (I-lande). Dette fund blev også rapporteret i et 5-års opfølgende forskningsstudie. I dette studie var 73% af deltagerne fra udviklingslandene i den bedste udfaldsgruppe sammenlignet med 52% i de udviklede lande. Et andet studie kaldet the Determinats of Outcome of Severe Mental Disorder (DOSMeD) anvendte mere rigoristiske kriterier og fulgte mere end 1,300 patienter i 10 lande. DOSMeD fandt, ligesom IPSS, at den højeste helbredelsesrate forekom i udviklingslandene. Ved et 2 års opfølgningsstudie var 56% af deltagerne i udviklingslandene i den bedste udfaldsgruppe sammenlignet med 39% af deltagerne fra de udviklede lande. Fundene af bedre udfald for personer i udviklingslandene gjaldt hvad enten sygdommen var akut eller gradvist udviklende.

Fundene gjort af WHO er blevet kritiseret på baggrund af forskelle i opfølgning, arbitrær gruppering af centre i udviklede eller udviklende, diagnostiske flertydigheder (eksempelvis, snæver versus bred definition af skizofreni), selektive mål for udfald, kønsrelaterede faktorer, såvel som alder. Imidlertid demonstrerer en nylig analyse af disse data udført af Hopper og Wanderling (2000) på overbevisende vis, at ikke ét eneste af disse kritikpunkter er tilstrækkeligt, når det gælder om at forklare, at fundene af forskelle i forløb og udfald ved skizofreni er mere gunstige for personer i udviklingslandene. Der er tale om overraskende robuste fund. Det, at WHO-studiernes fund demonstrerer bedre forløb og udfald for mennesker i udviklingslandene, er blevet tilskrevet følgende faktorer: Familiære omgivelser og ‘expressed emotions’; forventninger til sociale roller; stigma og forskelsbehandling, etc.

ISoS

ISoS (International Study of Schizophrenia) er et opfølgningsstudie gjort på forløbet af sygdom og udfald hos en underkategori af patienter, som havde været med i tidligere udgaver af WHO’s forskningsprojekter for personer diagnosticeret med skizofreni - the International Pilot Study of Schizophrenia (IPSS), the study of the Determinants of Outcome of Severe Mental Disorders (DOSMeD) og the study on Reduction and Assessment of Psychiatric Disability (RAPyD or Disability) - og patienter, som havde deltaget i 3 lokalt styrede centre (Retrospective Analysis or Invited). Disse fire distinkte lang-tids- opfølgnings-kohorter er uddrag fra ISoS. ISoS forløb over cirka den sidste fjerdedel af det 20. århundrede. Rapporter antydende, at incidensen for skizofreni skulle være faldende i den udviklede verden, er ikke bekræftet. Imidlertid, eftersom flere mennesker overlever barndoms- og ungdomsårene i udviklingslandene, er incidensen for skizofreni tiltagende her. Det ville være interessant at se, om denne stigning er forbundet med øget vestlig indflydelse ‘Westernization’.

Hopper and Colleagues (2007) noterede sig:

“Der er sket betydelige fremskridt i vores forståelse af hjernens struktur og funktion inden for neurofarmakologi, familiens opdragelsesteknik, psykosociale interventioner, samt improvisationer for støttende arbejde - i alle de mangfoldige redskaber og strategier for rehabilitering, nogle opfindsomt tilpasset til kulturelle omstændigheder og mangel på ressourcer…såvel som i vores påskønnelse af den rolle, som individer kan spille i den daglige behandling af deres egne sygdomme…har evidens støt samlet sig for, også, at specifikke omgivningsfaktorer i den umiddelbare verdensoplevelse hos det plagede individ (hvad enten disse er karakteriseret ved afdelingsrutiner, kilder til vedholdende stress, nedbrydende livshændelser, fjendtlig/kritisk familiestemning eller imødekommende socialt rum) spiller en signifikant rolle i sandsynligheden for tilbagefald eller vedvarende handicap. Disse målrettede undersøgelser mangler endnu at blive produktivt sammenflettet med etnografisk dokumentation på en måde, som ville give mulighed for en dybere forståelse af de særlige sociokulturelle træk i sammenhænge, som fremmer recovery” (p.277).

Antagelsen af at et signifikant træk ved skizofreni er et progressivt forværret forløb - hvilken har været med os siden de tidligste taxonimiske bestræbelser af Emil Kraepelin - er der nu i vid udstrækning sat spørgsmålstegn ved validiteten af. Som mange af verdens udfaldsstudier, inklusive WHO-studierne, har demonstreret - forløb og udfald af skizofreni er ikke ‘hard-wired’ i diagnosen i sig selv. Som Hopper and colleagues (2007) har antydet, så er det et produkt udviklet af kontinuerlig interaktion mellem sygdomsproces, behandling, lokale omgivelser og den aktive indvirken af personen (p.277).

Nogle Vigtige Fund i ISoS

  1. Langtidsudfaldet for over halvdelen af ISoS patienterne var ganske godt. Når det gælder helbredelse (recovery), rangerer ISoS mellem de mest gunstige langtidsudfald til dato.
  2. To-års forløb (percent time psychotic) blev bekræftet som den mest robuste indikator (predictor) for symptomer og funktion for DOSMeD-kohorten, selv om uspecificerede sociokulturelle faktorer også spiller en rolle. For en femtedel af ISoS patienterne var imidlertid et ugunstigt tidligt forløb af sygdommen forbundet med senere helbredelse.
  3. Diagnostisk stabilitet var demonstreret i den langt overvejende del af ISoS patienterne, særligt for skizofreni mere end for skizo-affektive eller akut skizofreni.
  4. ISoS bekræftede øget risiko for død i både I- og U-lande for personer diagnosticeret med skizofreni med forhøjede standardiserede dødsrater (SMR) specielt i industrialiserede centre.
  5. I overensstemmelse med tidligere fund fra IPSS og DOSMeD var fund fra forløb og udfald for patienter i udviklingslandenes centre mere gunstige end for deres modstykker i de udviklede lande (I-lande). Det meste af forskellen er dokumenteret tidligt i forløbet, i de første to år med behandling (måske indikerende et kritisk tidsrum for effektiv psykosocial intervention). Imidlertid, selv for de individer som havde et ugunstigt tidligt forløb, var sandsynligheden for helbredelse mere gunstig for patienter fra udviklingslandenes centre.
  6. Beskæftigelse (inklusive husholdningsarbejde) var oftere rapporteret for personer i udviklingslandenes centre. Alt i alt var over halvdelen af ISoS-kohorten i arbejde ved opfølgningen.
  7. Hjemløse var en sjældenhed i ISoS-kohorten.
  8. Ko-morbiditet (specielt misbrug af rusmidler) - så typisk mellem europæiske og nord-amerikanske kohorter - var mindre signifikante fund her.

Hvilken rolle spiller familien

I Chandigarh, Indien, blev der opnået meget gunstige resultater for udfald, hvilket nogle forskere har tilskrevet en lavere rate for ‘expressed emotion’ (eksempelvis fjendtlig kritik, følelsesmæssigt overinvolvering) forbundet med vedholdende støtte fra familien.

Hopper and colleagues (2007) noterede sig:

“Tag for eksempel det ekstraordinære engagement fra indiske familier i behandlingsforløbet. Fra de indledende drøftelser over om man skal søge hjælp, til at sørge for basale livsnødvendigheder og tilslutning til medicinering under indlæggelse, til hverdagens støtte efter udskrivning, inklusive overvågning af medicin og fungerende deltagelse i familielivet, er de alle veldokumenterede som distinkte træk ved ethnopsychiatry i det land…Narrative berettelser fra Chennai, opstillet som en del af ISoS og nu analyseret, antyder, at den høje kulturelle værdi lagt på ansvarlig opdragelse af børn kan give en stærk motivation for kvinder til ikke at lade deres sygdom påvirke deres mor-funktion” (p. 280).

Ægteskabelige udsigter begunstigede kvinder i Indien sammenlignet med udviklede landes centre (I-lande) - selv når et dårligt tidligt sygdomsforløb tages i betragtning.

Alle disse forskningsresultater antyder kraftigt vigtigheden af kultur. Psykoanalytiker-psykiater Otto Will, en psykoterapeut for personer med psykotiske sygdomme, noterede sig, at mennesker ikke alene arver deres gener, men også deres kultur. Dette faktum åbner døren for en række af potentielle terapeutiske interventioner. Der er behov for undersøgelser af de helbredende træk ved pålidelige, sunde og gavnlige familiære omgivelser. Hvordan kan klinikere kopiere dette i situationer, hvor slægtskab mangler? Dette antyder også vigtigheden af den aktive indvirken af den diagnosticerede person - noget som mange forskere og klinikere måske ignorerer.

Hopper and colleagues konkluderede:

“Variationerne af sindsyge og dens uregerlige forløb har længe været regnet blandt prisen for social lidelse på verdensplan. Viden, testet praksis, social accept og politisk vilje er nødvendigt for at reducere denne pris. De kombinerede resultater af the WHO-Collaborative studies of schizophrenia vil bidrage, håber vi, til i det mindste den første af disse faktorer” (p. 281).

Key References:

Hopper, K. & Wanderling, J. (2000). Revisiting the developed versus developing country distinction in course and outcome in schizophrenia. Results from ISoS, the WHO collaborative followup project. Schizophrenia Bulletin, 26 (4): 835-846.

Hopper, K., Harrison, G., Janca, A. & Sartorius, N. (2007). Recovery from Schizophrenia: An International Perspective. Oxford, UK: Oxford University Press.

Ralph, R. O. & Corrigan, P. W. (2005). Recovery in Mental Illness: Broadening Our Understanding of Wellness. Washington, DC: American Psychological Association.

Er Pia blevet klogere… Ugens Rynkedværg.

Ugens Rynkedværg.

I vores populære serie om Ugens Rynkedværg er vi denne gang faldet over historien om, at Hellig Søren er sur over, at hans våde drøm om den sorte skoles tilbagekomst nok ikke bliver en success. Ikke engang DF, som ellers er et meget reaktionært parti, støtter op om den sag. Søren gider snart ikke at være med i partiet længere, for det er nemlig ikke spor sjovt at være med i et parti, når man ikke må gå ind for at slå børn.

Hvis ikke de smider ham ud på det her grundlag, så kan man vel kun konkludere, at Pia Kjærsgaard trods sine forblommede ord netop går ind for revselsesretten og at Krarups debatoplæg om emnet er en typisk DF-føler. Hvis nu ikke Hellig Søren havde fået klø i pressen, så kunne Pia K’s udmelding have set helt anderledes ud. Dette bekræftes også, hvis vi går tilbage i de historiske arkiver og ser på - hmm bom-bommelom - ja, hvad med grundlovstaler anno 1997, hvor Pia K. udtalte flg.:

»Forleden vedtog Folketinget så med én stemmes flertal afskaffelse af
revselsesretten. Derved blev det slut med forældres ret til at bestemme
over deres børn - og forældrenes ret til at opdrage deres børn. Og
derved blev børn i realiteten statens ejendom. En uhyrlig socialistisk
lov, som vel at mærke blev lusket igennem og vedtaget uden nogen former
for offentlig debat. Og altsammen startet ved et par løselige
strøtanker fra justitsministeren i slutningen af februar. Dansk
Folkeparti har ikke tænkt sig at opgive kravet om, at børns opdragelse
naturligvis er forældrenes ansvar - ikke statens. Og så snart, vi får
bare et minimum af politisk indflydelse i Folketinget, vil sagen blive
rejst igen.« [1]

Hvis nu Hellig Søren skulle komme for skade at mangle en fremtidig arbejdsgiver, så ville Faderhuset vel være en oplagt mulighed. Her kan han sikkert få opfyldt den slags perverse lyster. Ydermere har det ikke forbigået vores opmærksomhed her på redaktionen, at manden har været ulydig overfor partitoppen - som jo aldrig synes at vide helt, hvad den selv mener [2] - og han bør vel derfor som minimum straffes med nogle prygl efterfulgt af en eftersidning. Vi kan så konkludere, at DF åbenbart ikke er helt så langt i processen med at distancere sig fra det, som de andetsteds kalder middelalderlige metoder - eller er det nu sådan, at man gerne vil fremstå stuerene, selv om man i bund og grund går ind for de samme sorte principper, som man harcelerer over, at udlændinge oversvømmer landet med. Jaeh, herfra skal vel bare lyde et trefoldigt hurra og Danmark for danskerne! Vi kan nemlig selv! -eller noget… Nu tror jeg, at jeg vil gå ned og købe noget mere gær.

Og lad os så slutte dette møde med en fælles prædiken, som jeg er sikker på vil falde i Hellig Sørens smag [3]:

Fogh: I er medlemmer af regeringen og partiet venstre. Men som liberal respekterer jeg naturligvis, at alle er forskellige og har ret til individuelle holdninger. I har ret til jeres egen mening.

Pia K.: Og hvis I ikke kan huske hvad den er, så står den i kap.5 i det materiale, vi i “Partiet” har sendt rundt.

Evangeliet af Ribe Stift, Kapitel 5
(Som introduktion anbefales det at læse: http://blog-dyn.tv2.dk/snowtiger/entry216388.html )

Bjergprædikenen

Da Anders så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

Saligprisningerne

»Salige er de rige ‘yuppier’,
for jorden og al ejendomsværdi er deres.
Salige er de, som skider på andre,
for de skal ej trøstes.
Salige er de hovmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de kommunistforskrækkede, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes med de rødes blod.
Salige er de ubarmhjertige,
for de skal have den største belønning.
Salige er de rene af hjertet egocentriske,
for de skal se Mig.
Salige er de, som starter krige,
for de skal kaldes Georg’s børn, og dem vil vi gerne lege med.
Salige er de, som forfølges på grund af overdreven rigdom og ødselhed,
for jorden og al ejendomsværdi er deres.

Salige er I, når man på grund af Pia håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Jordens salt og verdens lys

Jeg er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af kommunister og socialdemokrater. Jeg er verdens lys (ja, og Pia). En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal mit lys (ja, og Pias) skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og gladeligt betaler jeres hotelophold, taxaregninger og dyre middage, imens de priser jeres fader, som er i statsministeriet.

Om loven

Således skal I sige til journalisterne: “Tro ikke, at Anders er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Anders er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.” Men sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel bestå af loven, før alt socialistisk smagsdommeri, rundkredspædagogik, socialhjælp og velfærd er totalt udryddet! Jeg hader velfærd! Den, der bryder blot ét af de mindste bud (se nedenfor) og lærer mennesker at støtte og hjælpe hinanden, skal kaldes ræverød 68′er og sendes retur til Irak! Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Venstre og finde opbakning fra “Partiet”. For jeg siger jer: Hvis vores retfærdighed ikke langt overgår de
skriftkloge smagsdommere og ræverøde farisæeres, kommer I slet ikke ind i statsministeriet (æv-bæv, bu-hu Helle Thorning!).

Om vrede

I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på muslimerne, de fattige, socialdemokraterne og SOSU’erne skal kendes uskyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til disse, skal kendes uskyldig af “Partiet”; den, der råber: “Tåbe!” efter de røde skal ophøjes til evig glorificering. Når du derfor bringer din gave til skatteministeriet og dér kommer i tanker om, at en fattig sjæl har noget mod dig, så lad din gave blive ved skatteministeriet og gå først hen og tag alt hvad den fattige ejer; så kan du komme og bringe din gave og hans. Skynd dig at blive enig (om nødvendigt med magt) med din modpart, mens du er ved ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Han må aldrig sande, at han er blevet snydt. I uvidenhed lever den slags nu engang bedst. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.

Om ægteskabsbrud

I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde vort ægteskab med “Partiet”.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på et andet parti end “Partiet”, har allerede begået ægteskabsbrud med “hende” i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig (eller gå hen i den nærmeste svømmehal og kig på små piger i stedet); for jeg er bedre tjent med, at et af mine medlemmer går tabt, end med, at hele mit legeme kastes for den hellige fårefloks inquisitoriske brægen. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så benægt det og kast skylden på de ræverøde socialister; for du er bedre tjent med at beskytte inderkredsen af medlemmer, end at hele dit legeme kastes for den hellige fårefloks inquisitoriske brægen.

Om skilsmisse

Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra “Partiet”, skal give “hende” et skilsmissebrev.‹ Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra “hende”, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med “hende”, og ve den, der gifter sig med en anden kvinde, thi han begår ægteskabsbrud og må bære betegnelsen ‘kætter’ og for evigt være underkastet den hellige fårefloks inquisitoriske brægen.

Om at sværge

I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret overfor “Partiet”.‹ Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved statsministeriet, for det er min trone, eller ved Partiet, for det er “hendes” fodskammel, eller ved Jerusalem, for det har Søren Espersen sagt. Du må derimod gerne sværge ved dit hoved, for du kan bøde med det, hvis du begår fejl. Thors økse er altid slebet. I jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej; men et ja må godt være et nej og et nej må godt være et nej, hvis i taler til socialdemokrater, SOSU’er, fattige og muslimer.

Om gengældelse

I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jeres bedste. Men slår en socialdemokrat, fattig, SOSU eller muslim dig på din højre kind, så slå igen. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din ejendom derfor, så lad ham også få af samme mønt. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil og derefter stå til ansvar, så ring til Anders Fogh, så løber jeg fra det hele. Giv den, der beder dig absolut ingenting; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig - tag hellere alt hvad han ejer og giv det til skatteministeriet.

Om fjendekærlighed

I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske mig, “Partiet”, (ja også dig Pia), Venstre, selv de konservative og ellers hade dine fjender.‹ og det er sandt! Men jeg siger jer yderligere: Had de ræverøde pædagoger endnu mere og straf dem, der forfulgte jer som børn med rundkredspædagogik og sanglege! Tak mig for at jeres børn ikke længere skal udsættes for andet end Berthels disciplin, kæft, trit og retning; for han lader sit lys stå op over onde og gode og lader de retfærdige glædes over at regne matematikopgaver og de uretfærdige blive forhørt i kælderen. Hvis I kun elsker jer selv, “Partiet” og mig, kan I vente store belønninger? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres partifæller og “Partiet”, hvad særligt gør I så? I gør mig stolt! Så vær da fuldkomne, som jeg (jaja, også dig Pia) er fuldkommen!«

Mvh A. Fogh

(1. revision DF’s sekretariat ‘overvåget’ og ratificeret af Pia).

Tillæg: De ti bud.

  1. Du må ikke have andre Guder end mig og “Partiet”.
  2. Du må ikke misbruge mit navn - eller “Partiets”.
  3. Du skal holde arbejdsdagen hellig.
  4. Du skal ære din far og din mor, men kun hvis de er tilhængere af “Partiet” og mig.
  5. Du må ikke slå ihjel - men fattige, socialdemokrater, SOSU’er og muslimer er i status som ræve under en rævejagt. Jag dem ud af deres huler og giv dem et skud hagl eller lad hundene tage dem!
  6. Du må ikke bryde ægteskabet med “Partiet”.
  7. Du må ikke stjæle; men tag gerne alt hvad de fattige ejer og bring det til skatteministeriet.
  8. Du må ikke vidne falsk mod din næste med mindre denne er socialdemokrat, SOSU, fattig eller muslim.
  9. Du må ikke begære din næstes hus med mindre denne er socialdemokrat, SOSU, fattig eller muslim.
  10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til; men hvis din næste er socialdemokrat, SOSU, fattig eller muslim, så red hans hustru, tag hans ejendom og sæt hans folk i arbejde.

[1]: http://da.wikipedia.org/wiki/Revselsesret

[2]: Her tænkes bl.a. på sagen om, hvorvidt det er ok, at invitere nazister ind i partiet, så længe pressen ikke får nys om det. http://blog.tv2.dk/insidesimon/entry183498.html?ss

[3] Den nye trosbekendelse og Fadervor.

Vi tror på Anders, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Karen Jespersen, hans uhellige jomfru, vor Herskerinde,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Pia,
pint under Nyrup, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til Venstre,
siddende ved Anders vor Faders, den Almægtiges, højre fod,
hvorfra hun skal komme at dømme levende, socialt udsatte, psykisk syge, krøblinge og døde.
Vi tror på Helligånden, de hellige, almindelige præstefætre,
de helliges Parti, syndernes renselsesprocess,
kødets opstandelse og det evige hjernevaskede liv.

Webmasters agendum: Det er lettere end at blive muslim. Vær ikke bekymret for om du kan finde denne sekt. De går ikke af vejen for at husstandsomdele deres religiøse tekster.

I serien om Ugens Rynkedværg kan du med fordel også læse:

Karen Jespersen

Morten Messerschmidt

Claus Hjort

Kulturministerens opgør med kulturen…

Ligesom undervisningsminister Berthel Haarder, med sit opgør med fagligheden i undervisningsministeriet, er igang med at underminere og ødelægge det danske uddannelsessystem fuldstændigt, er Brian Mikkelsen, som kulturminister, igang med det samme på kulturområdet. Denne Brian Mikkelsen, der som dreng blev udsat for den værste venstreorienterede mobning og som hver dag ser sig selv over skulderen i angsten for, at ‘de røde lejesvende’ ude fra DR-byen måtte komme og klynge ham op i en lygtepæl…
(For info vedr. Berthel Haarder og undervisningsministeriet se her: http://snetiger.wordpress.com/2008/01/05/l%c3%a6reren-som-forsvandt/)

Værket er næsten fuldbragt! Det værk som man påbegyndte med kulturkampen mod smagsdommere og røde lejesvende og videreførte med de slet skjulte nedskæringer i DR. Claus Hjorth Frederiksen har nu allieret sig med DF og Socialdemokraterne i en uhellig alliance, som skal give de seriøse kunstnere i dette land nådesstødet. Det sidste søm i kunstnernes kiste er således dagpengereglerne. Men hvorfor skulle almindelige danskere dog også gennem skatten betale til, at sådan en flok sandalhippier er på støtten. Joh, måske fordi at mange kulturprojekter rent faktisk viser, at f.eks. musik og kulturtilbud er med til at skabe mindre vold og bandekriminalitet. Fordi den slags florerer når unge mennesker går rundt og keder sig halvt ihjel. Hvis de til gengæld har nogle tilbud, hvor de eksempelvis kan lære at spille musik, ja så forsvinder grundlaget for, at de ryger ud i kriminalitet og chancen for, at de således bliver velfungerende unge mennesker øges betragteligt.

Når regeringen, med en opstramning af reglerne på dagpengeområdet,  direkte søger at få ram på AOF-undervisere, musikskolelærere og deltidsansatte kunstnere og free-lancere i øvrigt, samt med en konsensus, om at man ikke skal have ret til at prioritere jobsøgning indenfor sit eget fagområde, fratager musikere og kunstnere i det hele taget enhver mulighed for at arbejde med det fag, som de har taget en lang videregående uddannelse for at blive specialister i, så er målet nået! Det kan ikke længere lade sig gøre at leve af seriøs kunst i dette land!

Jamen, kan kunstnerne da ikke bare acceptere, at de må finde sig et ordentligt arbejde, hvis de ikke kan leve af deres kunst, kunne man vel med ret og rimelighed spørge? Jo, det kommer de i hvert fald til nu - og det med kniven for struben. Beskæftigelsesministeren sender således sorteper videre til kulturministeren, og beder ham sørge for finansiering af de stakkels kunstnere, som nu må på gaden med hatten i hånden, hvis de altså ikke vil køre taxa eller stange P-bøder ud. Og hvor ender vi så?

Der hvor vi alle tilsyneladende drømmer om at ende: Med den fuldstændige statsstyring af kulturen. Tilbage er kun etablerede kulturinstitutioner, som lever på kulturministerens nåde. Free-lancerne og de liberale dele af kulturlivet er væk. Er det ikke skønt!? Er den almindelige danskers misundelse over, at nogle mennesker har et særligt kunstnerisk talent virkelig så stor, så disse for enhver pris skal ned med nakken? Udover den statsstyrede del af kunsten, er det kun populærkulturen, som kan overleve i massemedierne. Jeg nævner i flæng: Vild Med Dans, Stjerne For En Aften, Scenen Er Din (er der ikke også nogle håbløse malertalenter derude, som vil eksponeres med deres manglende (blu)færdigheder?).

Er det virkelig til samfundets bedste? Er der ingen som vil savne de små teatre? De nye spirende skuespillere? Kammerorkestrene? Jazzmusikerne? Skulptørerne? De ukendte kunstmalere som venter på at blive set? Danserne? Er et rigt samfund netop ikke kendetegnet ved, at det kan rumme kunst og kulturliv, og får det rige samfund netop ikke ti-fold igen, når talentudviklingen udmønter sig i kunstnere, som opnår international anerkendelse, som Danmark kan sole sig i? Ved at fjerne fundamentet for denne talentudvikling fjerner man også talenterne… Hvem skal overtage, når den gamle garde dør? Hvor er den nye Niels Henning Ørsted Pedersen? Hvor er den nye Kim Larsen? Hvor er den ungdomskultur, som eksisterede for blot 15år siden? Den er blevet erstattet af stigende kokainmisbrug, vold, knivstikkeri, narkohandel og bilvæddeløb om natten… Hvorfor mon? Jah der mangler simpelthen kulturtilbud til de unge….

De, som har brugt årevis på lange kultur- og kunstuddannelser, må se mulighederne for at klare sig fremover smuldre. Nu har arbejdsmarkedet for kunstnere i mange år været opbygget omkring muligheden for at finansiere vekslende perioders arbejdsløshed med dagpenge eller supplerende dagpenge. Eksempelvis er de fleste musiklærerstillinger sæsonbestemte. Man går altså arbejdsløs hele sommeren og en del af vinteren. I dag vil man afskaffe den mulighed, som kunstnerne hidtil har haft for at få supplerende dagpenge, og med den siddende regering er det næppe sandsynligt, at man erstatter systemet med kulturlegater i en størrelse, som ville gøre en forskel. Hvis man ikke er popmusiker, popkunstner eller så usandsynlig heldig, så man får lavet noget, som appelerer til et bredt publikum, ja så er man afhængig af at kunne undervise. Med de nye regler bliver der nu effektivt sat en stopper for dette uvæsen. Selvsagt bliver det naturligvis også svært for eksempelvis en professionel jazzmusiker, at få tid til at spille koncerter og udvikle sit talent, hvis han samtidig skal bestride et job som medarbejder i Føtex… Ligeledes går Danmark og danskerne glip af den talentudvikling, som en konservatorieuddannet jazzmusiker kan bidrage til på de musikskoler, som hidtil har nydt godt af hans/hendes kompetence. I det nyliberalistiske idealsamfund er der nemlig kun plads til den kunst, som kan overleve på markedsvilkår. Men kan kultur overhovedet måles i penge? Hvad er en forrygende skuespilpræstation på en intim scene værd? Eller en improviseret saxofonsolo på Copenhagen Jazzhouse? Det er vist meget individuelt og subjektivt, og for mange vil den slags synes uvurderligt. Problemet med markedsvilkår og kunst er, at det, som sælger, overlever. Og det degenerer automatisk til laveste fællesnævner! De smalle ting - kunst, som udfordrer, stiller krav til beskueren eller er for dyr, overlever ganske enkelt ikke uden støtte.

Lad mig bruge reklamerne fra TV som eksempel: Hvis der var almen interesse for smal kultur, så ville reklamebureauerne da have kastet sig over det og brugt det massivt i deres produktioner. Men reklamerne skal sælge! De skal henvende sig til brede målgrupper, og derfor bliver det den laveste fællesnævner, som sætter standarden.

Et andet eksempel: Se på hvad de private radiostationer fylder æteren med. De sigter helt specifikt efter at få mange lyttere. Så hvad lefler de for? Den bredeste smag, den laveste fællesnævner. Sådan vil kunst på markedsvilkår også virke - det er sørgeligt, men sandt! Vi har desværre en regering, som er besat af materialisme! Alt skal gøres op i penge! Miljøet! Og kulturen! Vi skal vide, hvad vi har at leve af! Men - nok så essentielt og eksistentielt - ved vi også, hvad vi vil leve for?! Kan danskerne acceptere, at de kvalitetsorienterede kulturoplevelser, de hidtil har kunnet se finansieret via skattebilletten, nu går stille bort?

Teater, musik, dans, litteratur? Eller skattelettelser, stor Audi, lækkert køkken?

Er vi egentlig rige i dette land? Eller er vi dybest set meget fattige?

Vi ender i en filosofisk diskussion om materie og ånd. Hvordan måler man ånd? Og skal kunst og kultur reduceres til materie? Ser man f.eks. kun på et maleri som en genstand, man vurderer ud fra, hvorvidt man vil eller kan eje den? Ser man overhovedet på noget maleri? Er fladskærmsfjernsynet, Nyhederne og superligakampene alt, hvad vi behøver i dagens Danmark?

Vi må selvfølgelig ikke glemme at hylde alle almindelige mennesker derude, som piratkopierer i et væk, og dermed underminerer kunstnernes indtægter ved ophavsret!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med min bror, som er jazzmusiker. Hans navn er Jacob Roved, og hans hjemmeside kan besøges her: http://www.jacobroved.com

“Large-group Psychodynamics & Massive Violence”

Den tyrkiske psykolog Vamik D. Volkan opstiller bl.a. flg. 20 punkter for regression i store samfundsgrupper:

1) Gruppens medlemmer identificerer sig med gruppen og mister deres individualitet.
2) De følger og dyrker lederen blindt.
3) Gruppen deles i et ‘godt’ segment, der følger lederen, og et dårligt segment, der opfattes som forrædere.
4) Der skabes en skarp opdeling mellem ‘os’ og ‘dem’ - fjenden.
5) Gruppens tros- og moralsystem bliver i stigende grad absolutistisk og straffende overfor selv lettere afvigelser.
6) Der forekommer massive fælles stemningsskift, fra delt begejstring over depression til fælles paranoide forventninger.
7) Man er parat til at gøre hvad som helst for at opretholde den fælles identitet.
8) Benytter i stigende grad magisk tænkning.
9) Nye eller reorganiserede gamle fælles ritualer udvikles til beskyttelse af gruppeidentiteten.
10) Udvalgte triumfer og traumer reaktiveres og resulterer i tidskollaps.
11) Ledelsen etablerer et mellemrum i den historiske kontinuitet og udfylder dette med elementer som “ny” nationalisme, etnisk følelse, religiøs fundamentalisme eller ideologi, ledsaget af “ny” moral og en “ny” historie der renses for uønskede elementer.
12) Gruppens symboler ophøjes til protosymboler.
13) Fjenden fremstilles i stigende grad dehumaniseret ved brug af symboler med stadig færre menneskelignende træk: fra dæmoner til insekter, bakterier og ekskrementer.
14) Man oplever geografiske eller juridiske grænser stadig mere konkret som en ‘anden hud.’
15) Gruppen fokuserer på og opgearer de små forskelle.
16) Den basale tillid i familien undermineres og der skabes en ny type familiehieraki og -moral.
17) Gruppen bliver fikseret på begrebet blod og en renset eksistens.
18) Gruppen bliver optaget af adfærd, der symboliserer renselse.
19) Der opstår tiltagende vanskeligheder med at skelne mellem, hvad der er smukt, og hvad der er grimt.
20) Gruppens omgivelser tager efterhånden en gråbrun ‘amorf’ struktur.

Nuvel…. Dette viser for mig, at det, som foregår i mellemøsten, ikke har en døjt med religionen islam at gøre. Det samme foregik her i Europa under nazismen og ligeledes under krigen i Eksjugoslavien. Det foregår stadigvæk, og mange vil nok kunne nikke genkendende til adskillige af disse 20 punkter i forbindelse med dansk folkepartis retorik i det danske samfund. Massepsykosen og gruppedynamikken.

Volkan skriver endvidere om tegn på progression i samfundet flg. punkter:

1) Individualiteten bevares og der opnås evne til at indgå kompromisser uden at det opleves som en trussel mod ens integritet.
2) Nye generationer opdrages med basal tillid.
3) Devaluering af kvinder ophører.
4) Familier og klaner reetableres ligesom andre subgrupper i samfundet.
5) Ytringsfriheden værdsættes.
6) Retfærdighed i institutioner oprettes.
7) Evnen til at diskutere moral og skønhed genoprettes.
8) Evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed og mellem fortid og nutid genoprettes.
9) Interesse for fjendens psykiske virkelighed -rehumanisering.
10) Modifikation af dem/os tænkningen.

I Danmark mener jeg, at vi er med på mange af de progressive punkter; men vi sakker alvorligt bagud, når det gælder punkterne 1, 2 og 6-10. Punkt 1 har jeg med, fordi vi oplever andre samfundsgrupper som en trussel imod vores identitet, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Jeg vil foreslå at læse artikelen: “Demokratiets psykologi”, af Steen Visholm. Her vil jeg ikke på nogen måde tage ham til indtægt for andet end referatet af Volkans 20 punkter for storgruppens regression og de 10 punkter for samfundets progression. De resterende udtalelser er udelukkende min egen holdning og mening, og har intet med Steen Visholm at gøre.

http://forskning.ruc.dk/site/research/demokratiets_psykologi(986402)/

http://www.nkvts.no/bibliotek/Publikasjoner/PSSF/Linjer/2003-2/fremmedfrykt.htm

http://www.nkvts.no/Senteret/Ansatte/Varvin.htm

P.S.: Skal lige tilføjes, at Sverre Varvin, som jeg linkede til, er en norsk psykiater, som har arbejdet med behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge og asylansøgere i Norge og Nordjylland, ligesom han har skrevet og publiceret flere artikler og værker sammen med Volkan.

Et eksempel: Af punkt nummer 11 i den regressive gruppedynamik kan man udlede, at hvis man udsletter en fundamentalistisk religion eller ideologi, så vil den blot blive erstattet med en anden “ny” ideologi eller fundamentalisme, som en del af den regressive gruppedynamiske process. Så længe man ikke bryder den onde cirkel, så vil den genskabe sig selv i nye former og med nye ansigter. Så kan man kalde det for kristendom, islam, kommunisme, nazisme, fascisme eller hvad man nu ellers har lyst til. I bund og grund er de regressive gruppedynamiske processer identiske og er altså ikke ansporet af nogen bestemt ideologi eller religion; men opstår på baggrund af en afsporet gruppedynamik, hvor gruppens fælles skizoide/paranoide forventninger kommer til at danne grundlag for, hvordan man kommer til at udleve den allerede eksisterende ideologi eller religion på en helt anden måde, end den var tiltænkt.

Hvis man vil vide noget mere om psykologi, kan jeg varmt anbefale: http://www.fpap.dk/Arrangementer/forelaesningraekken.html

Starthjælpen!

Invandrerpolitisk ordfører Irene Simonsen fra Venstre udtalte sig forleden i folketingets spørgetid om incitamentet for at skære yderligere i starthjælpen. Hun udtalte bl.a., at personer i det der kaldes match 5 ikke er relevante i forhold til starthjælp, da de jo i givet fald skal have pension. Men hvad med vejen hen til match 5? Den er helt umenneskelig efter min mening.

De, som er permanent i matchgruppe 4-5 får som bekendt en pension, som for invandrere betyder, at de får en pension tilsvarende en procentsats, som tilsvarer det antal år de har opholdt sig i Danmark. Altså at personer med invandrerbaggrund i matchgruppe 4-5 får en meget lille pension i forhold til danskere. Det er da en apartheidlignende lovgivning…
Når jeg tolker det, som Irene Simonsen udtaler om match 5, så mener hun altså at folk, som ligger i matchgruppe 4-5 i kraft af starthjælpen og udsigten til en endnu ringere pension i fald de forbliver syge, har et så kraftigt incitament til at blive raske, at de automatisk bliver raske af sig selv, for at undgå at leve på sultegrænsen. Hvad fanden er det for et syn på eksempelvis syge mennesker???

 http://www.casa-analyse.dk/1991/1580%A0h…

 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5…

 http://politiken.dk/indland/article17759…

Match systemet i kommunen:

1. Borgeren har kompetencer og ressourcer der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Borgerens kompentencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, der er bredt ekstisterende på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren har eventuelt kvalifikationer og kompetencer indenfor flaskehals- områder på arbejdsmarkedet.

2 - Borgeren har kompentencer og ressourcer der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Borgeren kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelig med varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked, men der kan dog i mindre grad være en mismatch, eksempelvis mht specifikke kvalifikationer eller lignende.
3 - Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun matcher arbejdsmarkedets krav. Borgeren vil imiddeltid være i stand til at varetage jobfunktioner, som et vist omfang eksistere på det ordinære arbejdsmarked.

4 - Borgeren har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kun indgå i en jobfunktion på det ordinære arbejdsmarked. Borgerens arbejdsevne er aktuelt så betydligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med borgerens kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked.
5 - Borgeren har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at borgeren aktuelt ikke har nogen arbejdsevne der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.

Hævn, den indre svinehund, dødsstraf, etc…

Jeg har selv været udsat for vold. Jeg fordømmer ikke dem som overfaldt mig. Vreden er der naturligvis; men, for der er et stort men, hvis jeg ønsker det samme for disse mennesker, som de har gjort mod mig, så er jeg ikke noget bedre menneske selv. Jeg tror på, at jeg ved at være et bedre menneske end dem, kan være med til at påvirke verden omkring mig i en ikke voldelig retning. Vold avler vold. Det gælder både i det store, såvel som i det lille, perspektiv. Der er en meget essentiel og stor forskel på at have følelser som foragt, had, hævntørst, vrede osv. og så til at føre dem ud i handlinger. Både når det gælder et makroperspektiv som f.eks. lovgivning i samfundet og når det gælder et mikrosperspektiv, som det personlige plan.

Lad mig komme med et eksempel. Jeg mødte engang Pia K. i Magasin. Jeg havde den største lyst til, at gå hen til hende og fortælle hende hvilken led kælling hun er. Det der holdt mig tilbage var alene visheden om, at hvis jeg gjorde det, ville jeg være lige så indskrænket og afstumpet, som det jeg foragter så meget ved hende. Jeg ville alene med min handling retfærdiggøre hendes kamp imod hvad hun anser for at være afstumpede mennesker. At hun ikke kan se det afstumpede i sig selv, viser bare at hendes cortex ikke fungerer optimalt i forhold til at lægge en dæmper på hendes megalomaniske, neurotiske følelser, som har sit udspring i det limbiske system.

Man kan altså sagtens have følelser; men samtidig have en tilpas velfungerende cortex til, at man ikke ønsker at lade sine følelser komme til udtryk i handling, endsige ord. I det limbiske system, som er en del af reptilhjernen, gemmer alle vores stærkeste urinstinkter og følelser sig. Det være sig sex, had, kærlighed, foragt, aggresivitet, angst, osv. osv… Hjernen er bygget således, at cortex lægger en dæmper på de følelser, som er så stærke, at de ville komme i konflikt med de love og regler som eksisterer i samfundet / populationen. Ved Pia K. ses tydeligt en dysfunktion i forhold til cortex, idet hun tillader sig at lukke så meget lort ud af kæften, at man bliver alvorligt i tvivl om hendes berettigelse til at udtale sig offentligt. Men for at vende tilbage til sagens kerne, så burde det, at vi ikke længere i samme grad ser op til dem, som ukritisk fører reptilhjernens drifter ud i livet, netop være et udtryk for at vores samfund har udviklet sig. Spørgsmålet er så, om det virkelig også forholder sig sådan. Jeg mener desværre, at der er lang vej igen. For øjeblikket synes jeg tværtimod, at samfundet og det enkelte menneske bliver mere og mere råt, afstumpet og stenalderagtigt, drevet af sine mest basale drifter. Det er fandme uhyggeligt. Roald Als har virkelig ramt plet, når han tegner Anders Fogh som en hulemand.

Ergoterapeut studerende

Jens N. Roved

Kirkevej 35, 1B

2920 Charlottenlund

Anvendelsen af ordet pædofili…

Citat fra Rigshospitalets sexologiske klinik, som er videnscenter på området i DK:

“Hvad er pædofili?

Der kan være forskel på pædofile handlinger og den psykiatriske diagnose pædofili som er betegnelsen for de mennesker, der fortrinsvis tiltrækkes seksuelt af præpubertets børn, ofte børn af en bestemt aldersklasse og køn. Seksuel aktivitet med voksne har ingen tiltrækning på pædofile.

Der er pædofile som aldrig udlever deres seksualitet, som altså aldrig udfører en pædofil handling. Ved pædofile handlinger forstår man seksuelle aktiviteter mellem en voksen og et barn. Det kan dreje sig om en voksen mand der reelt ville have foretrukket en voksen kvinde som seksualpartner, hvis det kunne have ladet sig gøre. I psykiatrisk forstand er en sådan mand ikke pædofil, men han er naturligvis seksualkriminel.”

“Den officielle definition i det danske psykiatriske sygehusvæsen må i øvrigt være den, som fremgår af ICD-10, som ligger under WHO i ICF: international classification of function, disability and health. Her får du den officielle internationale definition af ordet pædofili:

“F65.4, Paedophilia, A sexual preference for children, boys or girls or both, usually of prepubertal or early pubertal age. Some paedophiles are attracted only to girls, others only to boys, and others again are interested in both sexes. Paedophilia is rarely identified in women. Contacts between adults and sexually mature adolescents are socially disapproved, especially if the participants are of the same sex, but are not necessarily associated with paedophilia. An isolated incident, especially if the perpetrator is himself an adolescent, does not establish the presence of the persistent or predominant tendency required for the diagnosis. Included among paedophiles, however, are men who retain a preference for adult sex partners but, because they are chronically frustrated in achieving appropriate contacts, habitually turn to children as substitutes. Men who sexually molest their own prepubertal children occasionally approach other children as well, but in either case their behaviour is indicative of paedophilia.

Pædofile er almindelige voksne, der har en meget dominerende seksuel interesse i børn, som endnu ikke er kommet i puberteten. De allerfleste pædofile er mænd, men der findes også kvinder med en seksuel interesse i børn. Tiltrækning af “børn” i puberteten kaldes Efebofili. (Anførsels tegn om børn da de i biologisk sammenhæng ikke kan kaldes for børn længere, men befinder sig i et fysisk og mentalt overgangs stadie.)
>Denne tiltrækning menes faktisk at være ganske naturlig, endda biologisk styret, og fornuftig set ud fra at videreføre arten.

Nej pædofili er ikke et relativt begreb. Jeg synes det er farligt, at vi i den grad anvender et ord uden at vide, hvad det betyder. Man hører små skolepiger råbe efter deres lærere og pædagoger, at de er pædofile osv. osv. Det er virkelig skræmmende… Børn og unge er jo ikke istand til rent kognitivt at skelne. De bliver bare tudet ørene fulde med vores pædofili forskrækkelse, og vores forkerte opfattelse af hvad ordet betyder. De er ikke klar over, at de kan ødelægge deres lærer eller pædagogs liv. De slynger ordet ud som et modefænomen. Det er så uhyggeligt, som noget kan være…..

Sex med mindreårige, altså børn under 15 år, incest, vold og andre uhyrligheder skal naturligvis straffes.
Attention is often focused on commercialized paedophilia, which while important, distracts attention from the more widespread problem of incest and sexual abuse.

Eksperter mener, at kun fem procent af de personer, som forgriber sig seksuelt på børn, er egentlig pædofile. De fleste krænkere er ‘almindelige’ mennesker, som har levet under et psykisk pres i længere tid, før de krænker et barn. De er sjældent drevet af sex, men de er alle selv ofre for grove omsorgssvigt.

Kilder:

 http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/print.asp?intArticleID=2866

   -->